Akupunktur
Flere af behandlerne på klinikken er uddannet i at anvende akupunktur.
Akupunktur kan i mange tilfælde være et godt supplement til den kiropraktiske behandling, men kan også bruges som en enkeltstående behandling.
Akupunktur har været kendt i mindst 2000 år, med arkæologiske fund fra 100 år før vores tidsregning. (kilde: Wikipedia).
Den traditionelle form stammer fra Kina, og praktiseres stadig både der og i resten af verden.
Vi benytter moderne vestlig akupunktur. Det vil først og fremmest sige, at forklaringsmetoderne, som man traditionelt hører om akupunktur, ikke er de samme. Vi har ikke en reel, faktuel viden om hvorfor akupunktur virker. Vi tror det hænger sådan sammen: et nålestik provokerer vævet, hvilket blandt andet sender nogle signaler til hjernen. Hjernen opfanger en skade (eller det der føles som en skade, for nålen er så tynd, at der praktisk talt ikke er nogen skade), og reagerer ved at aktivere immunforsvar med videre, for at udbedre skaden. Sagt med andre ord: med nålene tegner vi en skydeskive på kroppen, som immunforsvaret kan bruge til at navigere efter, og udbedre det der skal udbedres.
Afhængig af din skade, og den behandler du er inde hos, kan vi vælge at bruge akupunktur. Husk at du kan altid sige nej – der findes flere metoder til at behandle de fleste skader! Du vil sidde eller ligge ned til akupunktur, alt efter hvor nålene skal placeres. Nålene vil typisk blive siddende i få minutter, og tages derefter ud. Nåle kasseres efter brug, og går til genbrug via omsmeltning el.lign.
Vi har mange års erfaring med akupunktur på klinikken. For nogle er det den bedste og vigtigste del af behandlingen. For nogle virker massage og vores øvrige behandlingsmåder lige så godt, og i så fald har vi flere behandlingsmuligheder. For nogle har det ikke en mærkbar effekt, og i de tilfælde undlader vi at benytte det.
Efter behandlingen kan man være træt, man kan blive øm, man kan føle sig lettet, bedøvet, veltilpas etc. Med andre ord, samme positive og negative side-effekter som ved de fleste andre metoder vi anvender.
Reelle bivirkninger eller risici ved akupunktur er yderst begrænsede. Der findes sjældne eksempler på skader. Vi har ikke haft nogen rapporterede akupunkturskader på klinikken.

Online booking
Ønsker du at bestille en behandling hos Kiropraktor i Vejle, kan du nu via patientportalen selv booke og rette dine tider.
Login er hele dit CPR-nummer og koden er de sidste fire cifre.
Vil du vide mere om os?
Find ud af mere om hvem vi er hos Kiropraktor I Vejle
Har du brug for behandling?
Se hvilke symptomer vi ofte ser i klinikken
Åbningstider og kontaktoplysninger
Find ud af hvornår og hvordan du kan kontakte os
Personalet er autoriseret og uddannet
Det kræver ikke henvisning fra lægen at få behandling
Vi lytter til dig og giver os god tid til at få snakket om problemerne og finde den rigtige behandling
Kiropraktor i Vejle v./ Jette Lund og Jakob Tarri Kyllevik | Horsensvej 72D, 7100 Vejle | Tlf.: 75 82 96 77 | kontakt@kiropraktorivejle.dk | Cookiepolitik | Privatlivspolitik