Symptomer fra nakken

Der kan være flere årsager til smerter i nakken, lige fra hold i nakken til muskelirritation eller -overbelastning, samt hovedpine og nerverodstryk. Ud over at behandle og løsne op i muskler og led, rådgiver vi om holdning, arbejdsergonomi samt øvelser.

Hold i nakken: er den klassiske betegnelse for pludselige opståede smerter i nakken, som er relateret til muskelirritation eller -overbelastning samt nedsat bevægelse af et eller flere led i nakken. Tilstanden er ganske ufarlig og normaliseres ofte efter få behandlinger.

Hovedpine/svimmelhed: Rigtig mange hovedpiner stammer fra spændinger i nakken. Migræne kan også provokeres af spændinger i nakken. Hvis man får ondt i hovedet, er det derfor oplagt at starte med at undersøge og behandle nakken. Nedsat bevægelse eller stivhed i nakkens øverste led kan i nogle tilfælde resultere i svimmelhed.
I sener og led sidder en helt masse nerver, som hele tiden registrere hvilken stilling kroppen er i. Denne information sendes videre til hjernen. Hvis et led ikke bevæger sig optimalt, kan der sendes forket information til hjernen, hvilket kan resultere i en følelse af ubalance eller svimmelhed.
Via led-frigørende teknikker, kan man genoprette nakkens naturlige bevægelse og på den måde reducere svimmelhed.

Diskusprolaps i nakken: kaldes også et nerverodspåvirkning med eller uden udstråling til armen og fingrene. En diskusprolaps er en udbuling på en af de bruskskiver som sidder mellem nakkens knogler/hvirvler. I visse tilfælde kan udbulingen ramme en nerve og skabe irritation i området. Dette kan resultere i smerter og snurrende fornemmelser i armen og ved skulderbladet. Der kan også være et område på armen, hvor man ikke kan mærke så meget på huden som normalt. Desuden kan der være en følelse af manglende kraft i armen.
Smerterne ved en diskusprolaps kan være meget voldsomme i starten. De kan ofte blive påvirket af armens stilling og kan dermed have indflydelse på ens aktivitetsniveau og nattesøvn.
Vi kiropraktorer er specialistister i rygsygdomme som f.eks. nerverodspåvirkninger/diskusprolapser. I kiropraktorpraksis kan du opstartes i et pakkeforløb, hvor du bliver guidet i smertehåndtering, får vejledning til øvelser og hvor der bliver holdt øje med symptomernes udvikling. Det offentlige giver et større tilskud til pakkeforløb.

 

Online booking

Ønsker du at bestille en behandling hos Kiropraktor i Vejle, kan du nu via patientportalen selv booke og rette dine tider.

Login er hele dit CPR-nummer og koden er de sidste fire cifre.

 KLIK HER

Vil du vide mere om os?

Find ud af mere om hvem vi er hos Kiropraktor I Vejle

Har du brug for behandling?

Se hvilke symptomer vi ofte ser i klinikken

Åbningstider og kontaktoplysninger

Find ud af hvornår og hvordan du kan kontakte os

Personalet er autoriseret og uddannet

Det kræver ikke henvisning fra lægen at få behandling

v

Vi lytter til dig og giver os god tid til at få snakket om problemerne og finde den rigtige behandling

Kiropraktor i Vejle v./ Jette Lund og Jakob Tarri Kyllevik | Horsensvej 72D, 7100 Vejle | Tlf.: 75 82 96 77 | kontakt@kiropraktorivejle.dk | CookiepolitikPrivatlivspolitik